Agra: Taj Mahal, Agra Fort & Basarerne

Torsdag morgen startede vanvittig tidligt, kl. 4.30, og med kun 4 timers søvn og et jetlag, følte jeg mig som en zombie da jeg bevægede mig ud i New Delhis gader for at få fat i min Uber. Turen fra Delhi til Agra blev da også mest brugt på at sove, så da jeg ankom til Agra følte jeg mig mere frisk og jetlagget virkede også til at være blevet udlignet. Dagen skulle bruges på at se Taj Mahal, Agra Fort og så ellers bare slumre rundt i gaderne.

I Indien “kødder” de med meg!
Turen fra stationen i Agra til Taj Mahal gik med taxa, hvilket er langt det nemmeste, så snart man har fundet en taxa. Der er bare lige det, at hernede i Indien er man som “hvid turist” (som jeg blev kaldt af en af dem fra huset i Delhi) i høj kurs og særligt blandt taxachaufførerne som vil have dig med til overpris. Derfor skal man altid gå efter en pre-paid taxa, så man slipper for at diskutere pris osv. Medmindre man gerne vil bruge tid på det selvfølgelig.

Desuden havde jeg i forvejen fået at vide, at jeg skulle være opmærksom på, at jeg kun bestilte en taxa og, at jeg ikke fik en turguide med mod min vilje. Det forsøgte jeg så at undgå. Men midt i al tumulten foran billetkontoret i Agra, spørger en taxamand om jeg vil køre med ham, først afviser jeg, men han bliver ved med at tilbyde sig. Til sidst spørger jeg efter en pris og hvor længe han vil køre mig rundt. Han siger 1000 rupeer for en hel dag – hvilket jeg egentlig synes lyder billigt nok og jeg kan se, at det er hvad de andre betaler, så den deal snupper jeg i god tro.
Men lige som da jeg er kommer ind i taxaen og den sætter igang, er der en anden mand, der også sætter sig ind. Han hilser og præsentere sig som… min guide for resten af dagen – argh, d’oh! Her kunne jeg selvfølgelig godt have sagt fra, men på det tidspunkt er vi allerede i en susende fart mod Taj Mahal, så jeg vælger i stedet for, at se det positive aspekt i det: “måske har han bonus info om Taj Mahal og Agra fort, og måske viser det sig at være godt selskab for en dag?” tænker jeg.
Men efter blot en times tid inde i Taj Mahal, har jeg fået for meget af ham – han er bare for meget guide! Han dirigerer mig rundt som om jeg er et dyr og hver gang han skal fortælle noget, peger han på et punkt, hvor han vil have jeg skal stå. Jeg bliver selvfølgelig trodsig og stiller mig konsekvent liiigee lidt fra det punkt han peger på – og går selvfølgelig upåvirket rundt i mit eget tempo, i stedet for at følge i hælene på ham, som han ellers gerne vil have. Måske var jeg barnlig og måske var jeg uhøflig lige dér, men så kan de fandme lade være med at “kødde med meg”!

img_3317
Taj Mahal – tjek!

Taj Mahal – tjek!

Heldigvis er det ikke den irriterende turguide, der står tilbage som et minde fra den dag. Langt fra! Det er stadigvæk Taj Mahal der stjæler hele billedet! WOW! Det var intet mindre end et fantastisk syn og som sagt et af de helt store punkter, på min bucket liste, der nu er blev krydset af. Jeg er virkelig imponeret over strukturen af selve bygningen og den symmetriske præcision som udgør Taj Mahal – datidens arkitekter kunne virkelig deres kram!
Da jeg var færdig med at gå rundt, kørte vi videre til Agra Fort som også er et imponerende syn, men langt fra lige så imponerende som Taj Mahal, så det var hurtigt overstået. Derefter spurgte min guide om jeg ikke ville med hen og se en tekstilbutik, som han beskrev som et must-see i Agra. Jeg burde egentlig have stoppet turen her, men jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne tage det med, nu hvor jeg alligevel skulle betale ekstra. Det var dog ikke noget særligt – jeg interesserer mig ikke synderligt for tekstiler, så der skulle selvsagt noget til for at ændre det. Herefter var det blevet tid til at stoppe turen. Jeg blev kørt tilbage til centrum, fik betalt guiden og sagt farvel til taxamanden – ah endelig på fri fod igen!

img_3318
Agra Fort & gul solhat

Tilbage i centrum gik jeg en tur rundt i de små gader, basaerne som de kaldes, hvor der mødte mig et helt andet indtryk. De små støvfyldte og faldefærdige gader var fyldt med råbende gadesælgere, mennesker med farverige klæder og de hellige køer gik dovent rundt alle vegne samtidig side om side med gadekøkkenernes fristende karryretter og søde sager som jeg ikke aner hvad er eller kender navnene på.
Jeg sprang dog gadekøkkenerne over for denne gang og forlod den livlige basar til fordel for en kop kaffe på en nærtliggende cafe. Der er visse ”vestlige” vaner, som jeg ikke har lagt fra mig endnu – en af dem er min daglige kop livsforlængende kaffe. Så det gik jeg målrettet efter og lidt Wifi gjorde nu også godt. Jeg brugte resten af min dag i Agra på cafeen. Det var rart lige at få et afbræk til at lave ingenting, sludre lidt med cafeens stamgæster og endda læse lidt avis

img_3320
Lidt afsides basarerne i Agra

40 cigaretter og et lyntog til Rishikesh
Normalt læser jeg ikke avis, men jeg synes tit det kan være en fordel at være lidt informeret om, hvad der sker i det land man besøger – bare de vigtigste overskrifter og “talk of the town”-nyheder. Fx læste jeg om den vanvittige smog-tilstand som lige nu hærger New Delhi – det er den værste smog i 17 år. Flere skoler er lukket på grund af smoggen og de forventer ikke at være tilbage til normale omstændigheder før søndag, altså idag – til den tid har smoggen hærget i en hel uge!
For at sætte det hele endnu mere i perspektiv, så siges det, at en dags ophold i byen svarer til at ryge 40 cigaretter på en dag! 40 cigaretter!! Det er helt forfærdeligt trist at tænke på. Jeg er indtil videre ovenud betaget af det her lands mangfoldighed og karisma, men desværre så er der også en grum bagside af landet med livstruende forurening og ekstrem fattigdom. Det er ikke kun Indiens problem, men hele verdens problem, og jeg håber virkelig vi og verdens politikere osv. finder en løsning på de klimaproblemer, der er ved at æde jorden op dag for dag. Da jeg endelig nåede tilbage til New Delhi var det blevet ret sent, og efter en 12 timer lang dagstur gik jeg ud som et lys med visheden om, at jeg har set en af verdens største kulturarve og at Indien rummer på så meget at ord næsten ikke rækker til at beskrive Indien som et land. Jeg tror Indien skal opleves (mange gange) før man bare har en lille bitte anelse om, hvad det er for et land.

Næste skridt på turen er lyntoget mod Rishikesh (6 timer).

Goodnighty!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *