Post-yogakursus update!

Tiden er fløjet afsted siden jeg satte mine fødder i Rishikesh, yogaens hovedstad, for første gang, og det er allerede ved at være et par dage siden, at jeg fik den orangefarvede blomsterkrans over hovedet og mit yogalærer-certifikat i hånden, som symbol på gennemførelsen af den 200 timers certificerede yogalæreruddannelse. Det virker helt surrealistisk at tænke på. Det virker i det hele taget uvirkeligt, at jeg har været i Indien i over en måned nu, og stadig er at finde i et helt stykke (og endnu uden sygdom; 7-9-13). Måske lidt sat på spidsen, men der har været situationer, som jeg ikke uddyber her med fare for at gøre visse personer  derhjemme bekymret, hvor jeg har været liiige på kanten (:D)

Tiden flyver som sagt afsted, og nu hvor jeg har stabilt Wi-fi, vil jeg skynde mig at lave en sammenfatning af mit yogakursus inden næste kapitel af turen starter. Først og fremmest skal det dog siges, at kurset virkelig har været intenst, så det bliver ikke en udtømmende eller særlig kronologisk sammenhængende beretning, jeg kan skrive hjem om. Men nogle af de tanker og følelser, der er kommet til mig post-yogakursuset, er, at jeg virkelig er oprigtig glad og stolt over at jeg gjorde det! Den der følelse af, at man ved, man har sat sig for noget, og rent faktisk opnået det – det slår alt!
De følelser har også ledt en vis ydmyghed og taknemlighed for, at jeg har haft mulighed for at igangsætte et nyt kapitel i mit liv, hvad end det så må føre til. At jeg så oveni købet har delt oplevelsen med mennesker fra hele verden, der på hver deres måde har printet sig ind i min hukommelse som en evig kilde til inspiration til at rejse, søge nye muligheder og tage chancer her i livet.

I løbet af de fire uger er der blevet terpet yoga-teori og praktiseret yoga i så stor en grad at vi alle har drømt om yoga og tænkt på yoga før alt andet – altså før vi har tænkt på vores venner og familie. Der er blevet grint, snakket og fortalt personlige historier, spist chocolate balls med is, der er blevet set solopgange- og nedgange, mediteret, shoppet farverige kjoler og nederdele og river raftet og badet i Ganges-floden og en masse andre små sjove ”man-skulle-have-været-der”-episoder.

Forløbet er som sagt stadig lidt fluffy for mig at beskrive, men det betyder ikke, at kurset har manglet substans. Tværtimod. Jeg ved nu en hel masse om yogic science, og ord som pranayama, mudra, chakras, nadis og deres sammenhæng er nu blevet en integreret del af mit ordforråd. Så det jeg i virkeligheden mener med, at det hele virker lidt fluffy, er vel, at jeg slet ikke føler mig som en yogalærer – jeg har en masse viden, men det er først nu, at den lange rejse mod rent faktisk at kunne formidle denne viden videre igennem b.la asanas, pranayama og meditation begynder. Så status nu post-yogaskole, er, at: Keep learning, keep practicing and keep on carrying on, som var de sidste ord min yogalærer, sagde til mig.
Jeg har nu lagt lyden af den brusende Ganges-flod og Himalaya-bjergene bag mig til fordel for den pulserende og hektiske storby, Mumbai/(bombay?) Yogshalaen, de shanti-syngende munke fra det ikoniske ashram ved strandbredden, de evigt dyttende scooters og de støvede veje i Laxman Jhulla med de overfyldte butikker med glitrende sarier og tie-dyed t-shirts i alle farver og de vilde aber, hunde, katte, køer og æsler, der sætter dagsordnen i gaderne, står nu tilbage som minder. Minder, der dag for dag vokser i mig og vil sætte rammen for min videre færd, her i Indien og fremover. Så måske skal vi kalde yogauddannelsen for en ”livsudviklende og livsfortsættende” oplevelse – hvis sådanne selv-opfundne ord, giver mening for andre end mig?

HARI OM- BABA, achaaaa-Shanti-shanti-Namasté
M.

English recap:
Time really flies here in India and it already seems ages ago since I started my yoga teacher training in Rishikesh. So many things have happened in such a relatively short time, which makes it so hard to assimilate into words. However, I shall give it a try!
I must admit that the course was beyond as intense as expected – especially the fact being on a fixed and tight schedule every single day and week became a challenge along finding time to process all the new information and knowledge we constantly gained in classes.  
However, the course has definitly been worth it and I’m more than happy to have met so many incredible and inspiring people through the course – I’m quite sure we all will be in touch in some way. 

Now almost a week later, the paper still says certified yoga teacher, but I’m not yet there at all. The journey towards becoming a skilled and knowledgable teacher, that confidently know how to teach and guide others has just begun. Now and onwards, I will need to seek out and gain the necessary amount of experience so I profoundly can guide and coach others through asanas, pranayamas and meditation; thus the mantra: keep practicing, keep learning and keep teaching sticks to me at the top of my head- I’m excited to see what this will lead to, and I’m beyond grateful for having had this opportunity. Now, my travelling in India continues and my next stop is Mumbai and Goa before heading home from Bangalore.
I will do my best to keep up with the writing in a more consistent pace than previously.

HARI OM- BABA, achaaaa-Shanti-shanti-Namasté
M.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *