Shanti-shanti-Goa

Turen er nu ved at lakke mod enden og jeg er nået til andet sidste stop, inden jeg drager mod vinter, juleræs og Danmark: Agonda Beach, Goa. Her skal den sidste uge nydes fuldt ud!
Valget om at tilbringe den sidste uge i Goa, uden andre planer end at lave så lidt så muligt, er hverken den typiske feriedestination eller ferieform, for mig. Men på baggrund af de fire ugers intense yogaundervisning, intense møder med store byer og en masse forskellige mennesker samt alle de mange daglige doser af kulturelle chok, så virker en uge i rolige omgivelser på Agonda Beach som det bedste valg.

Shanti, shanti og ingenting
Her i Agonda, i den sydlige del af Goa, bor jeg i en lille spartansk indrettet strandhytte omkranset af palmetræer, en spytklat fra stranden og det bølgende Arabiske hav. Solen skinner fra morgen til aften og livet leves virkelig langsomt her. Her er skrantende Wi-fi forbindelse, til tider nærmest ikke eksisterende, og området er befolket af turister fra Vesten, der daser ved strandbarerne dagen lang og bliver serviceret med kulørte drinks af unge tibetanske sæsonarbejdere, der er taget til Goa, for at tjene til deres studier (yaks, det er det, jeg mener med en lidt uvant ferieform for mig), men so be it!

Jeg befinder mig virkelig godt her i varme Agonda, 30-33 grader ligger temperaturen på hver dag. Om mit behov for at søge til roligere områder i Indien skyldes, at det evigt pulserende liv og de massive menneskemængder i Indien har fået ram på mig eller om jeg ubevidst har taget indernes ”shanti-shanti”-livsstil til mig (shanti= sanskrit for fred, rolig, afslappethed/hvile) skal jeg ikke kunne sige, men jeg tror det er sundt nok at leve langsomt en gang i mellem og bare være sig selv, uden at planlægge det ene og det andet, også selvom man er ude at rejse.

Så i Goa går tiden med at; leve fra dag til dag, nyde solens stråler og optage en masse D-vitamin (sagde gingeren, mens hun sad i skyggen og smurte sig ind i spf 40)plaske rundt i det Arabiske havs kæmpebølger, spotte delfiner i horisonten, sluprer friskpressede juice og spise frisk papaya til morgenmad, læse, dyrke yoga (but of course) gå ture på stranden.. og faktisk går tiden overraskende hurtigt med alt det “ingenting”

Afkobling og genopladning!
(Læserservice: Den sidste del af denne post er skrevet efter min tid i Goa og er en slags evaluering af opholdet.. I tilfælde af nogen skulle undre sig over det pludselige skift fra nutid til datid)

Jeg formåede at holde mig til planen om at lave ingenting. Det lyder måske af en meget simpel bedrift at fuldføre, men for mig, der altid vil foretrække en aktiv ferie frem for en badeferie, er det lidt af en præstation at koble helt af. Jeg havde forventet, at jeg halvvejs igennem ugen ville være ved at gå ud af mit gode skin af rastløshed og føle mig nødsaget til at finde på noget at lave, så jeg i det mindste havde én interessant eller sjov historie at fortælle fra min tid i Goa. Men nopes, det skete ikke og jeg fortryder ikke, at jeg valgte daseferien fremfor at udforske Goa’s mange muligheder for vandsport og strand-crawling.

Når man (læs: jeg) er ude at rejse, kan man ofte forfalde til at have en opfattelse af, at man hele tiden skal ud og opleve noget, være kulturel eller “adventourus” fordi man jo rejser for at opleve, ikk? Ikke for bare at lave ingenting..
Jo, den opfattelse hælder jeg også til 9 ud af 10 gange, men nogle gange, på de længere ture, kan der være perioder, hvor man bare føler mere for at ligge i en strandstol eller blive på hotelværelset og se film og bestille roomservice fremfor tage på museumsbesøg, hiking-turen eller noget tredje.
Sådan havde jeg det i Goa og jeg tror virkelig, at det er vigtigt at acceptere og anerkende at man nogle gange når et punkt, hvor man ikke kan kaperer de store indtryk eller aktiviteter. Også selvom det som sagt kan være svært, når man befinder sig midt på sin livs rejse med så mange tilbud og muligheder, der kan være med til at gøre turen endnu mere mindeværdig.

Men bare fordi, man har disse muligheder, så skal man vel ikke nødvendigvis gøre brug af dem, hvis man i virkeligheden hellere vil lave ingenting, og netop har brug for at lave ingenting (og det tror jeg iøvrigt gælder hvadenten man er i Goa eller derhjemme)
Det var i hvert fald det, som gik op for mig i løbet af den uge på Goa; en daseferie er måske i virkeligheden også en måde at få styr på dagligdagens mange tanker og anerkende sig selv og sine behov med et“fred være med, at jeg ikke kom ud og sejle i kajak og at jeg heller ikke tog det surf-kursus, jeg havde tænkt på, men til gengæld, så er de mentale batterier ladet 100% op nu”

Så selvom jeg som sagt altid vil foretrække en aktiv ferie frem for en badeferie, må jeg indrømme at badeferiens værdi er steget i kurs hos mig – eller jeg kan i hvert fald godt se ideen med at koble af og lave ingenting, når man har ferie eller er ude at rejse  – ligeså vel som skiferien, vandreturen, storbyferien også har sine positive effekter på den mentale konto.

Mit allersidste stop i Indien bliver Bangalore, hvor jeg har to overnatninger. Jeg ved endnu ikke hvad, jeg skal lave i Bangalore udover at sige hej til min gamle kollega fra Designit, Shubham, men her finder jeg nok på noget.

Namasté & Shanti-shanti

Maria

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *