Uge 1 på Rishikul Yogshala

Kurset startede i mandags med en bålceremoni for officielt at markere vores start og vores indvigelse i ”Rishikul-familien”. Selve ceremonien gennemføres for at rense os for negative energier og fjerne alle former for forudindtagede ideer om, hvordan de næste fire uger skal forløbe – Så vi alle starter helt fra bunden.
Nu, efter en hel uge med et program, der strækker sig fra tidlig morgen til sen aften, er det vel tid til at fortælle lidt om, hvordan livet som yogi-in-spe er? Hvad laver vi på skolen? Hvordan er de andre? Hvad spiser vi? Er jeg træt efter en hel dag? Det sidste spørgsmål er let at svare på; Ja, jeg går for det meste ud som et lys hver aften og sover tungt lige til næste dag.

Nye indtryk, nye vaner og ny inspiration
Den første uge her på Rishikul har budt på en masse nye indtryk, nye mennesker, nye vaner og en ny døgnrytme.
Min dag starter omkring kl. 6:00, lidt tidligere hvis man vil have en kop te inden den første yogatime – den har jeg dog ikke været morgenfrisk nok til at nå endnu, og jeg tvivler på, at det kommer til at ske. Fælles for alle vores timer er, at de lige nu er meget teoretiske og det handler til dels mest om de spirituelle og filosofiske aspekter af yoga. Det betyder også, at vi faktisk ikke har praktiseret en hel yoga serie endnu. Til gengæld er ord som mudra, yoga nidra, nadas, chakras og en masse andre ord blevet føjet til mit ordforråd.

Den første uge har også budt på et møde med 40 andre yogis-in-spe fra hele verden, med en vis overvægt af amerikanere og englændere. Skandinavien er repræsenteret med en svensker og to danskere, ellers kommer folk fra Rusland, Kina, Taiwan, Tibet, New Zealand, Australien, Brasilien og Canada og de europæiske lande. Det store mix af forskellige nationaliteter giver hele denne oplevelse et ekstra stort plus i min bog – det er lige præcis dét, jeg elsker ved at rejse.
Alle er her fordi, de selvfølgelig har en vis interesse i yoga, men jeg har også bemærket, at en stor del af gruppen er havnet her som et led i en større livstransformation og derfor har givet afkald på komfort-zonen, for at kaste sig ud i et nyt liv. Endnu flere er her fordi, de ikke rigtig kan lægge livet som backpacker bag sig – rigtig mange har ikke været ”hjemme” i mange måneder, og med en yogauddannelse i backpacken håber de på at kunne forlænge livet på farten lidt endnu. Andre er arbejdende digitale nomader, der lige som backpackerne gerne vil tilføje en ekstra kompetence til repetoiret, for at sikre sig dagen og vejen. Det er virkelig inspirerende at være blandt folk, der på den ene eller anden måde har fået rejseliv og arbejdsliv til at harmonere – og alle de mange vilde og sjove røverhistorier, der bliver fortalt i pauserne!!

Mindful eating og snakkeforbud
Maden hernede er en blanding af sydindiske specialiteter og nordindiske egnsretter, som alle har en eller anden helbredende effekt på vores maver eller fordøjelse – som de fortæller os inden hvert måltid. Om det er sandt eller ej må tiden vise, men jeg tror nu de har godt styr på ernæringen – der er i hvert fald indtil videre ingen sygdom her.
En stor bestanddel af kosten består af kartofler, ris og grød til morgenmad, dertil får vi næsten altid en suppe med linser eller bønner og en gang salat eller frisk frugt ved siden af om morgenen ved siden af – det hele er baseret på en vegansk kost, med enkelte vegetariske undtagelser. Det er virkelig lækkerier! Det eneste minus ved måltiderne er, at man ikke må snakke. “Argh, hvad er nu det?” Jeg som troede, at et måltid var en social akt, hvor der er tid til at snakke og lære hinanden at kende, er åbenbart ikke tilfældet her. Årsagen er vist noget med mindful-eating, tror jeg. Ingen ved det, men vi respekterer selvfølgelig forbudet, og snakker kun når de ikke hører det. Jeg ved ikke hvad de havde forventet, men vi er 40 mennesker samlet, hvoraf 37 af os har et snakke-kromoson, som skal aktiveres flere gange om dagen – gerne over et måltid, det er selvsagt lidt umuligt at overholde.

Post-Kaffe-junkie-livet
Maden er en ting, en anden er, hvad vi drikker i løbet af en dag. Indtil nu har jeg kun drukket vand og te – altså, vand og te! Ingen, som i INGEN kaffe siden kursusstarten for en uge siden. Derimod har jeg tanket op med grøn te om morgenen, en masse forskellige urte-teer om eftermiddagen og varmende masala-te om aftenen. Jeg savner ikke rigtig kaffen. Jeg føler mig endda mere frisk og klar i hovedet uden, så måske har min kaffe-trang bare været en illusion? Måske er det bare i Indien jeg ikke behøver kaffe? Tiden vil vise det.

Anyhow, min første uge på skolen har været både hård og sjov. Fyldt med indtryk, nye vaner, nye mennesker og ny inspiration til, hvordan livet også kan leves. I morgen venter uge 2, som eftersigende skulle blive endnu mere teoretisk og praksissen skulle langsomt blive integreret i dagligdagen.

Her i Indien er klokken ved at være 16:30, så nu vil jeg smutte ud og mødes med de andre yoga-tosser og kigge på tingel-tangel i Rishiskesh’s gader.

Namasté.
Maria.

 

 

English:My first week here at Rishikul has been packed with information, classes and socialising with all my new yogi- and yogini friends from around the world. I think each continent is represented here, which brings a special vibe to the batch and adds an extra dimension to the entire experience. My day starts at 6.00 and ends late in the evening – throughout the day, we’ll hear about both the spirituel and philosophical aspects of yoga as well as the anatomical parts. There is a lot of stuff to consume, but I’m confident that I’ll be able to absorb the knowledge and convert it into practice by time. And by practicing the preaching, right! 

The food served here is a great fusion between the Southern and Northern Indian cuisine, but strictly vegan and vegetarian – me like! Also, I haven’t touch coffee for a whole week, which is quite an accomplishment, I think. I wonder if I can make it through the 4 weeks without. Anyhow, to wrap up the first week of my Teacher Training Course, I’ve gained a better and a more profound understanding of how yoga works as a way to nourish mind and not just the body. I’ve learned various breathing techniques and I’ve added Sanskrit words like mudra, nidra and nada among others to my vocabulary. Finally, I’ve met interesting and inspiring people, students as well as teachers, whose present will contribute to make this experience beyond everything I could have hoped for.

It’s almost 16:30 here in India, so I’ll pack my stuff and head out in the streets of Rishikesh with my fellow yoga-mates.
Namasté

Maria  

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *